TAT – blidt, enkelt og effektivt!
HELING ER IKKE JEGETS JOB
Om TAT® – Tapas Acupressure Technique
Af ELSE BADEN-JENSEN
Psykoterapeuten nr. 1, februar 2013
TEMA: PSYKOTERAPI OG SPIRITUALITET
Jeg har ofte talt med mine klienter om, hvad det er, der gør, at deres indre smerte, tilbagevenden- de negative tanker eller erindringer forsvinder. Jeg plejer at sige noget i retning af: “Hvis dit jeg kunne helbrede det sted i dig, du ønsker kunne forandre sig, ja så var det sket for længe siden. Det er noget, der er større end dig, der bevirker helingen – det, som får sår til at hele og blomster til at gro.” Hvad den enkelte så end måtte kalde det – Gud, naturen, det højere – det har mange navne.
Jeg har mediteret i mange år, og jeg har arbejdet med terapi i godt 25 år og har nydt godt af begge dele. Men jeg har ikke, før jeg under min uddannelse til Peak States terapeut stødte på TAT – Tapas Acupressure Technique (Tapas Fleming er navnet på ’opfinderen’ af TAT) – fundet noget, der kunne kombinere disse to sider af mit liv.
Jeg kunne ikke finde nogen, der vidste, hvad TAT var, så jeg gik på nettet og downloadede en gratis manual, som jeg afprøvede på mig selv og et par kollegaer. Til vores overraskelse virkede det. Da Tapas Fleming et par måneder efter kom til England for at holde kursus – hun bor i Californien – meldte jeg mig til dette kursus og fik en på alle måder god oplevelse af TAT.
Hjemme i Danmark igen tog jeg uddannelsen til først TAT terapeut og derefter til TAT instruktør. Jeg har i flere år før dette arbejdet med energi- psykologi-teknikkerne TFT (Tankefeltterapi) og EFT (Emotionel Freedom Technique) og har været glad for de gode resultater, jeg kunne opnå med dem. TAT er også en energipsykologi-teknik, og TAT er ifølge min erfaring fuldt ud lige så effektiv, men blidere og mindre krævende af både terapeut og klient.
Når man laver TAT, skal klienten holde med begge hænder på nogle akupunkturpunkter på hovedet – kaldet positionen, i omkring et minut, mens terapeuten læser en sætning højt. I forløbet gøres dette 10-15 gange med forskellige sætninger. Terapeuten er til stede med sit nærvær og spørger ind til, hvad klienten har oplevet, men forsøger ikke at analysere og tolke, og har tillid til, at processen vil give klienten den effekt og indsigt, der er brug for.
Spiritualiteten i TAT
Spiritualiteten er den røde tråd i TAT behandlingen. I flere af trinnene (som man kalder det, at klienten sidder i positionen og sætningen bliver læst) indgår ordet Gud, eller hvad man er blevet enig med klienten om at kalde det. Eksempelvis: “Tak Gud, fordi du heler al oprindelse til dette.” Det, som i sætningerne kaldes ‘dette’ er det, som klienten ønsker at hele og dermed forandre. Det kan være alt fra hovedpine og rygsmerter til ‘overgrebet’ og ‘de depressive tanker’ – hvad som helst klienten har fortalt om i starten af sessionen. Dette lægges i en fiktiv ‘gryde’. Med tillid til at det, der skal foretage helingen, ikke er glemsomt, men tværtimod har det store overblik, så behøver klienten ikke i resten af sessionen overhovedet at huske på problemet. Det er også helt fint, hvis klienten ikke føler for at dele indholdet af det, der lægges i gryden, med terapeuten. Nogle gange ved klienten ikke, hvad det er, der skal lægges i gryden – måske “årsagen til, at jeg har denne angst” eller “alt det, der er besværligt for mig med NN”.
At holde positionen hjælper til at komme i det helende rum, som ligner det, man finder i mindfulness og meditation. Hvis forstyrrende tanker dukker op, mens man sidder i positionen, så lægger man dem ud i ‘gryden’. Efter et eller flere trin kommer man ind i det kreative og måske spirituelle rum, hvor nye tanker, følelser og indsigter kan dukke op. For nogle, inklusive undertegnede, sker der ikke ret meget, om noget overhovedet, men på forunderligste vis har problemet ændret sig til slut.
Tilgivelse
Tilgivelse er i min ordbog en ‘spirituel disciplin’, som de religiøse retninger forsøger at formidle på forskellig vis. En vigtig del af TAT sessionen handler om tilgivelse – både af sig selv og andre. For eksempel: “Jeg tilgiver alle, der har såret mig i relation til dette, og ønsker dem kærlighed, lykke og fred.” Hvis klienten kan åbne op til at lade det være en mulighed, så tænker jeg, at bare det at beskæftige sig med kærlighed, lykke og fred i relation til de mennesker, man er blevet såret af, er helende. Og ikke at forglemme alle dem, som man ikke lige nu har bevidsthed om har andel i denne sårethed – at de også bliver inkorporeret i dette tilgivelsesfelt, er givende. Det guddommelige, eller hvad man har valgt at kalde det, ved måske, at NN bevirkede mere af den sårethed, man døjer med, end den man lige nu synes er årsagen. Ved at give plads for muligheden for at kunne tilgive, træder man ligesom tilbage og bliver lidt af-identificeret med problemet. Spirituelt eller ej – det er nyttigt.
TATs menneskesyn
Den grundlæggende tanke og spirituelle forståelse bag TAT er, at vi alle på et tidspunkt har været perfekte væsener. Dette tidspunkt ligger i en uidefineret fortid, som kunne være både før fødslen og før de arvede traumer opstod. Disse arvede traumer, som er en del af forståelsesrammen, er opstået for måske mange år siden og ses som en medvirkende årsag til bl.a. allergier og karaktertræk, der opleves som familiebestemte – ”Sådan er vi i vores familie”.
Det første trin i TAT sessionen henvender sig til “Alt det, der har bevirket, at jeg har identificeret mig med dette (der ligger nede i gryden), er påvirket af det og reagerer i forhold til det – alt det skete.” Her beder man den højere bevidsthed/Gud, eller hvad man vælger at kalde det, om at ‘aktivere’ de steder, hvor man i relation til det, der ligger i ‘gryden’, er faldet ud af den oprindelige perfekte tilstand. Man kender ikke alle de traumer selv, og man skal slet ikke prøve at finde frem til dem – det klarer ‘Det Højere’.
Næste trin handler om at minde de personlighedsdele, som er blevet ‘skæve’ af traumet/traumerne, om: “Dette skete, det er slut nu, og nu identificerer jeg mig ikke længere med det, er ikke længere påvirket af det og reagerer ikke i forhold til det.” Det tror man måske ikke på, men bare det at lade det stå åbent som en mulighed giver plads for nyorientering og heling. For nogle er det en voldsom lettelse at få erkendelse af, at traumet er slut. Disse to trin bringer polariteten ind i helingen – modsætningen mellem nuets smerte og at være befriet for den. At have polariteterne i bevidstheden samtidig bevirker heling. I andre udgaver af disse trin er polariteten endnu tydeligere.
Valget
Ved slutningen af sessionen har TAT et trin, hvor klienten kan vælge det positive resultat, der føles ønskværdigt og meningsfuldt i relation til problemet. Dette kan gøres helt konkret, men kan også holdes i et rum som for eksempel: “Jeg kender ikke løsningen på dette, men åbner op for, at det, der gavner mig selv og andre mest, vil ske.” Det er helt og aldeles klientens egne ord, der kommer ind i dette trin, og de behøver ikke at blive sagt højt, men kan bare være en indre intention. Klienten får afprøvet den ønskede virkelighed i et kreativt oplevet indre nu. Dette gør ofte en stor forskel og giver afsæt til at handle.
TAT egner sig glimrende til selvbehandling og til grupper.
TAT og de religiøse traditioner
Da Tapas Fleming ’opfandt’ TAT positionen var det helt intuitivt. Man kan dog skele til forskellige spirituelle traditioner og finde støtte for, at det at berøre lige netop disse steder på hovedet er hensigtsmæssigt for at åbne til et spirituelt rum. I kristen initiation holdes på de samme områder på hovedet, og i yogatraditionen er det sjette chakra eller ‘det tredje øje’ veje til spirituelle åbninger og evnen til at udholde modsætninger, jævnfør den tidligere nævnte polaritet. Det forlyder, at hvis man siger ordet Gud, så lyser de områder, man holder på i TAT, op under en hjernescanning.
Forbøn har været praktiseret i mange spirituelle traditioner og effekten er videnskabeligt dokumenteret. I TAT findes tilsvarende begrebet ‘surrogat TAT’, hvor man kan hjælpe andre med at forbedre deres tilstand. Jeg har erfaret, at det virker, og med afsæt i videnskaben behøver man vel ikke at undre sig.
TAT og fysiske symptomer
I forhold til fysiske symptomer kan det nogle gange være nødvendigt at gå til problemet fra flere sider. I sommer havde jeg en alvorlig rygsmerte, som jeg havde taget smertestillende medicin for i en god måned, inden jeg gik til kiropraktor. Dette hjalp kun midlertidigt, så efter endnu nogle uger med smertestillende medicin, ville jeg gå til læge. To dage inden min aftalte lægetid lavede jeg TAT med tungt humør og kom i kontakt med en periode i min barndom, der var præget af meget ensomhed. Jeg arbejdede så med TAT med denne side af mig selv, og næste morgen var rygsmerten væk – permanent. Jeg havde selvfølgelig i perioden inden brugt TAT på smerterne flere gange uden særlig effekt, men ved lige denne sidste session, som ikke havde sigte på rygsmerten, var jeg så kommet hele vejen rundt om problemet, og helingen indfandt sig.
TATs begrænsninger
TAT er jo ikke en mirakelkur. Nogle får rystet deres verdensbillede, når forandring og forvandling indtræder så let og så hurtigt også på tunge problemstillinger – det virker mirakuløst. Men for andre skal der flere gange til, før problemerne rykker sig. Jeg giver ingen garanti for, at problemer forsvinder.
Min egen erfaring er, at problemet rykker sig hver gang, man laver TAT – man får om ikke andet set et nyt perspektiv, og det er tilfredsstillende især i forhold til seje problemstillinger.
Men ofte har jeg oplevet, at dagligdagens frustrationer helt fordufter med en gang TAT. Daglig brug med fokus på en vanskelig problemstilling forstærker effekten.
Fremtiden
Jeg tænker somme tider: “Hvad vil de om 100 år undre sig over, at vi her og nu ikke kan forstå eller indse?” Vi kan måske undre os, når vi kigger tilbage på menneskene før os, og vi kan fx glæde os over udviklingen mod større medmenneskelighed med hensyn til kvinders og børns retstilling. Jeg leger med tanken om, at man om 100 år vil undre sig over, hvorfor vi nu tror, at vi skal forstå al den heling, der er mulig for plagede mennesker, og hvorfor vi ikke i vores arbejde med terapi gør brug af de helende kræfter, som menneskeheden altid tidligere har benyttet. Fremtiden vil vise, om jeg har ret.
Else Baden-Jensen er ud- dannet tandlæge og har løbende uddannet sig inden for psykoterapi i bl.a.dybdepsykologi og drømme, Bodynamic kropsterapi og chokbehandling, Girafsprog og Tankefeltterapi. Hun har været medlem af Dansk Psykoterapeutforening i 15 år og arbejder terapeutisk også med tandlægeskrækpatienter.
Psykoterapeuten nr. 1, februar 2013