![]() | ||||||||||||
![]() | ![]() | ![]() | ||||||||||
![]() | ||||||||||||
![]() | ||||||||||||
Pressemeddelelse om tandlægeskræk Cirka en tiendedel af befolkningen lider af tandlægeskræk i større eller mindre grad. For disse mennesker er ethvert tandlægebesøg en problematisk og angstfyldt oplevelse - hvis de overhovedet kommer til tandlæge. I Danmark, Sverige og Norge har man gennem flere år forsket i tandlægeskræk og indhøstet erfaringer til gavn for disse patienter. Som noget enestående herhjemme, tilbyder to tandlæger at særligt bange patienter kan få psykoterapi uden for klinikken som hjælp til, at de overhovedet tør sætte sig i tandlægestolen. Tandlæge Rikka Poulsen og tandlæge Else Baden-Jensen er begge autoiserede psykoterapeuter (medlem af Psykoterapeutfroeningen) og er de eneste i Danmark, der praktiserer med denne dobbelte faglighed. De behandler patienterne både med terapeutisk og tandlægemæssig omsorg og ekspertise. De to tandlæger har erfaring for, at tandlægeskrækken også kan stamme fra oplevelser fra barndommen - oplevelser, som ikke nødvendigvis har noget med smertefulde oplevelser sammen med tandlæger at gøre, men kan have deres oprindelse i fald, biluheld, hospitalssituationer eller andre chokoplevelser. Disse hændelser kan ofte være forsvundet fra hukommelsen, og her kan kroppen og dens reaktioner i terapien være vejen til forløsning af den angst, der ellers bliver forbundet med tandlægebesøgene. Ud over at få forløst gammel angst lærer patienterne i terapirummet og på klinikken teknikker til at kunne rumme muligt ubehag. Hos patienter, hvor angsten er mindre udtalt, kan psykoterapeutisk tilvænningsbehandling (såkaldt kognitiv terapi) på tandklinikken iværksættes efter ganske få eller ingen terapeutiske samtaler. Målet med behandlingen af tandlægeskrækken er, at patienten kan møde til det halvårlige tandeftersyn, uden at angst forhindrer behandlingen, fordi tilliden til tandlægen nu er (gen)etableret. Mange af de patienter, der er bange for tandbehandling, er frygtelig flove over ikke at have været til tandlæge i lang tid, så frygten for at blive bebrejdet, at der er gået måske mange år, kan i sig selv holde patienten fra at opsøge tandlægen. Bevidstheden om at have grimme tænder kan medføre sociale problemer med undgåelse af kontakt til andre mennesker, fordi man ikke bryder sig om at lukke munden op og vise de dårlige tænder, når man smiler og snakker. I forlængelse heraf er det en kolossal lettelse at få taget hul på problemet og komme i behandling. Mange oplever, at de efter behandlingen får mere gå på mod og livskvaliteten forbedres på flere planer. | ||