![]() | ||||||||||||
![]() | ![]() | ![]() | ||||||||||
![]() | ||||||||||||
![]() | ||||||||||||
PAULA: Hej Drømmetydere! - Jeg har haft en sær og ret uhyggelig drøm op til tre gange i mit liv. Første gang var jeg omkring 7-8 år. Anden gang var ca. tre år efter, hvor jeg drømte nøjagtigt det samme. Den sidste gang jeg drømte den, var for ca. 6 år siden. Det starter med, at jeg står i et stort sort tomrum, nærmest ligesom det ydre rum. Det er totalt stille og ensomt. Jeg begynder pludselig at kunne høre nogle mærkelige, høje lyde. Nærmest ligesom noget bizar musik eller lyde som ikke har nogen sammenhæng. Samtidig kommer der nogle mærkelige ringe eller cirkler i gule, røde og orange farver. De drejer rundt foran mig og bliver større og større eller tættere og tættere på alt imens de følger lydene som bliver højere og højere, og nærmest ulidelige. Det er som om jeg er fanget der. der er ikke noget andet end ringene og lydene, og jeg har ikke nogen steder at gå hen. Det hele er bare mørkt og tomt. Hvad betyder det? Og hvorfor har jeg drømt den nøjagtigt samme drøm tre gange..? Det skal nok siges, at den var utroligt ulækker, fordi jeg havde det så elendigt, da jeg vågnede. Jeg har aldrig følt mig så magtesløs, lille og bange som med den drøm... Og helt ærligt, så lyder det da ikke så slemt. Jeg mener, der er ikke nogen form for edderkopper, slanger eller andre uhyggelige effekter. Så hvorfor skræmte den mig så så meget? På forhånd tak! Paula
Drømmetydning Kære Paula - For mig lyder din drøm som en beskrivelse af "tærskelvogterenergien". Denne energi kommer når man når grænsen for det jeget normalt kan klare at være i kontakt med - f. eks når man har åbninger ud til andre former for energioplevelser der i ubalanceret form kan vise sig som psykoser og hallucinationer - der også kan vise sig som farlige dyr eller noget andet skræmmende - og i mere balanceret form som aura syn eller forskellige former for alternativ sansning eller spirituelle oplevelser. Grunden til at man kan komme ud til grænsen af jeget kan skyldes flere ting. Enten at man af emotionelle grunde har fået så meget energi på systemet - f. eks angst, chok, langvarig emotionel spænding - og/ eller at ens energisystem er løst opbygget, med måske en naturlig åbning til andre energitilstande - og/ eller forskellige kemiske stoffer som hash, narkotika eller lignende og/ eller mere eller mindre balanceret meditation og / eller febertilstande. Under alle omstændigheder er "kuren" balance i systemet - så at når/ hvis man begiver sig ud i andre dimensioner kan gøre det med så meget balance i sit jeg, at det kan virke som et sundt og solidt anker til virkeligheden. Mange hilsner Else Baden-Jensen | ||