Else Baden-Jensen
Else Baden-Jensen
Terapi
Kurser og foredragDrømmetydningTandlægeskrækitem2
Kurser og foredrag
TerapiTerapiElse Baden-Jensen
Tandlægeskræk
Terapi Århus

Kursus om Girafsprog

- få det ind i din hverdag

Kontaktskabende kommunikation I - varighed 1-2 dage

Mange mennesker arbejder i det store og i det små på at få en fredeligere verden.Både arbejdsmæssig og privat er kontaktskabende kommunikation alt afgørende for at kunne forebygge og løse konflikter.

Ikkevoldelig Kommunikation - også kaldet Girafsprog - er et redskab, der kan løse op for følelsesmæssige vanskelige situationer og konflikter. Også selvbebrejdelser og depressive tanker kan afhjælpes.

Den måde, vi normalt bruger sproget på i dagligdagen viser sig at være årsag til forbløffende mange konflikter. Med større opmærksomhed på ordenes fælelsesmæssige ladning, og på det, vi vil opnå, kan disse konflikter undgås. F. eks. hvis jeg siger "jeg føler mig dårlig behandlet" eller "her roder", føler den anden sig angrebet og lukker af. Jeg kan så oversætte mit "ulvesprog" til girafsprog, der i stedet befordrer, at den anden svarer imødekommende.

De 4 trin i Girafsprog er en let forståelig måde, hvormed jeg ærligt uden at være ”pæn” kan udtrykke min intention med omsorg og ligeværd.

Girafsprog giver hjælp til at takle situationer som:
Hvad siger jeg, når nogen gør noget, jeg er utilfreds med?
Hvad stille jeg op, når vi kommer til at skændes om, hvem der gjorde hvad?
Hvordan udtrykker jeg mine følelser, så andre kan holde ud at høre på mig?
Hvordan møder jeg bedst et menneske, der er fortvivlet eller vred over noget?
Hvordan beder jeg om det, jeg gerne vil have, så jeg har størst chance for at få det?

Kurset i Girafsprog vil være en blanding af konkrete oplæg, øvelser og træning i små grupper. Der vil være hjælp at få i grupperne og feedback i plenum på de udleverede eksempler med plads til diskussion og erfaringsudveksling. Deltagernes egne eksempler vil være meget velkomne og give mulighed for at gå direkte "hjem" og praktisere Girafsprog og den nye indsigt.

Kontaktskabende Kommunikation II

Ud fra Girafsprog og ikkevoldelig kommunikationsmodellen vil vi arbejde videre med at træne at bruge Girafsproget og empatien i dagligdagens udfordrende situationer. Empatien er kernen i Girafsprog og der hvor miraklet sker.

Vi vil
- arbejde med selv-empatien: at give sig selv accept og forståelse. Dette er en forudsætning for at man kan komme sin samtalepartner i møde i balance og med overskud.
- træne empati til andre - at høre den andens følelser og behov, den anden gode hjerte, bag det vi ellers plejer at høre som anklager, bebrejdelser og krav.
- opdage hvordan kommunikationen ved hjælp af empati kan blive "livgivende", så alle parter kan blive hørt og få mulighed for at få deres behov opfyldt
- kigge på de "indre ulve" der er knyttet til skyld, skam og depression. Løse op for disse selvbebrejdende stemmer, der siger "for dårligt" om det vi gør og tænker. Opdage hvordan der ligger liv og mulighed bag de utallige selvfordømmede udtryk.

For at få glæde af kurset vil det være vigtigt at have gennemført begynderkurset, "Kontaktskabende kommunikation I", eller tilsvarende træning.



Kontaktskabende Kommunikation III

Fordybet forståelse af og træning i vanskelig kommunikation

Hvis vi giver udtryk for os selv, når vi er vrede, så er erfaringen oftest, at vi sætter den gode kontakt over styr. Mennesker trækker sig væk eller de svarer igen med samme mønt.

På kurset vil vi arbejde med at håndtere vrede og selvbebrejdelser, mere eller mindre skjult fordømmelse af andre og af os selv - de "indre ulve". Vi vil bruge Ikkevoldelig Kommunikation - Girafsprog - til at gå ind bag disse udtryk og få energien forvandlet, så det, der kommer ud af munden, bliver i overensstemmelse med det, vi gerne vil opnå i den givne situation.
Vi vil arbejde med at finde de livgivende behov bag vreden. For at transformere energien i de "indre ulve", må man blive ven med dem. Først derefter bliver det muligt at bruge den kraft og styrke, der ligger her, til at handle målrettet, konstruktivt og medfølende til glæde for sig selv og andre.

Undskyld er for mange et besværligt ord. Vi vil lære at sige undskyld på giraf, så begrebet skyld får en hel anden betydning.

Vi vil begynde at danse “girafdansen” i virkeligheden på gulvet og på den måde få læring på en anden måde.
Vi vil også arbejde med de situationer, der optager jer fra jeres hverdag.

For at få glæde af kurset vil det være vigtigt at have gennemført begynderkurset + yderligere træning i empati eller tilsvarende undervisning..

Min undervisningsvirksomhed i Kontaktskabende Kommunikation er bygget på min opfattelse af ikkevoldelig kommunikation - også kaldet Girafsprog. Mere information om, hvad ikkevoldelig kommunikation er, kan hentes på www.ivk.dk eller på www.cnvc.org.

Litteratur og video:

Marshall B.Rosenberg: Ikkevoldelig Kommunikation: "girafsprog". Borgen 1999. Dansk, 213 sider, 250,-
Lucy Leu: Workbook 2001.Engelsk. 179 sider, spiralbundet. Arbejdsbog til grundbogen 2001, 170,-
Janne Hejgaard: Goddag, giraf. Landtryk 2003. Dansk. Genoptryk i kompendieform + nyskrevet kapitel om empati.180,-

Video med danske undertekster:
Words Are Windows, or They’re Walls (145 min) 350,-
Hertil kommer forsendelsesomkostninger i Danmark.

Bestillinger af materialer sendes til

Birthe Bak, Vitus Berings Allé 7, 2930 Klampenborg, 39 63 29 80 (bedst 18-19)

e-mail: b.bak@get2net.dk

Medlemmer af Foreningen for Ikkevoldelig Kommunikation FIVK - se www.ivk.dk - får 10% rabat på alle indkøb.

Anden litteratur: Claus Bülow: Girafsprog - - - kontakt boghandleren

kursus om girafsprog
Drømme
Else Baden-Jensen