Else Baden-Jensen
Terapi
Kurser og foredragDrømmetydningTandlægeskræk
Else Baden-Jensen
Ikonmaling
Ikonmaling
Kurser og foredragTerapiElse Baden-Jensen
Tandlægeskræk
Drømme
Terapi Århus

JEANETTE:

Hej - Jeg er en pige på 29 år, som altid drømmer om folk der vil mig ondt. Mange gange er det venner fra fortiden som er efter mig. - Jeg løber og løber men kommer ingen vejene, eller jeg prøver at ringe efter hjælp, men ringer hele tiden forkert.

Jeg har en drøm fra i lørdags: Den starter med at jeg aftaler at mødes med min mand Torben. Jeg står nede på motorvejen (tilkørsel Buddinge) der i nærheden bor mine svigerforældre. Nede på motorvejen kommer en kvinde cyklende (ikke en jeg genkender). Hun har en anhænger bagpå og en barnevogn ved siden, i begge er der et barn. Hun stiger af og vi kommer i snak. Min mand er ikke kommet, så jeg får lov at låne hendes mobiltelefon, men jeg kan ikke komme igennem, enten er der ikke forbindelse ellers ringer jeg forkert. Jeg må have tilbudt at hun kommer med op til mine svigerforældre, for det næste jeg drømmer er at vi er i mine svigerforældres gamle hus i Søborg. Jeg tager hendes mobiltelefon med op i et andet rum, fordi jeg syntes der er noget galt. Fra vinduet kan jeg se ned på motorvejen (i virkeligheden ligger huset langt fra motorvejen) - Barnevognen er væltet og der er ingen børn. Jeg prøver stadigvæk at ringe fra mobiltelefonen, men stadigvæk ingen kontakt. Nu er jeg lidt nervøs for hende, så jeg kommer glad ind i stuen og spørger hvordan det går, hun har det godt og smiler. Jeg går hen og tager mine svigerforældres telefon og ringer op - Nu får jeg kontakt med min Mand, men idet vi begynder at snakke sammen rejer damen sig og begynder at overfalde mig. Jeg når aldrig at fortælle hvor jeg er og jeg kan huske at jeg tænker "nu når jeg ikke at sige at jeg er i svigerforældrenes gamle hus" - Jeg vågner op, er meget forvirret og bange.

Jeg kan også drømme at nogen vil min bror ondt. Jeg ser ham ikke så meget, så jeg regner med at det er underbevistheden der her går ind og siger at jeg skal ringe og høre hvordan han har det. Kan det være rigtigt.?

Sådan er det mange gange, altid nogen som vil mig noget ondt. - også nogen venner jeg har haft tidligere. Jeg kan endda komme til at råbe så højt at min mand vågner.

Det er mange ting, men jeg håber at få et svar og måske kunne arbejde vidre med det, da jeg ikke syntes det er så behageligt.

Med venlig hilsen

Jeanette

 

 

Drømmetydning

Kære Jeanette - Som jeg forstår drømme, er de budskaber om, hvad der foregår inden os. Det er selvfølgelig sat i gang af det, der sker uden for os, men drømmene viser hvordan forskellige sider af os selv reagerer, på det der sker. Så når du drømmer, at nogen ofte vil dig ondt, eller du vil din bror ondt, så peger det i retning af, at du er i splid med dig selv, for alle dem, du drømmer om, er sider af dig selv.

I din aktuelle drøm skal du mødes med din mand. Hvilke egenskaber synes du han har? - Prøv for dig selv at nævne 3 - 4 måder han er på. Når du har det, så tænk dig en situation (D) fra dagen før du drømte drømmen, hvor du gerne ville have haft nogle af disse egenskaber. Eller hvor du prøvede at være som de egenskaber. Så skulle du gerne have dagsresten - den situation (D), hvorfra drømmen kommer. Jeg vil tro, at den stammer fra en situation, hvor kommunikationen er gået lidt hurtigt p.g.a. billedet med motorvejen og noget, der på en eller anden måde har forbindelse med dine svigerforældres måde at være på. Denne her del ville være meget nemmere at identificere, hvis vi sad overfor hinanden og kunne snakke om det.

Nu skal vi til at se på, hvad der skete inden i dig sideløbende med, at du var i den situation (D) fra dagligdagen, du nu forhåbentlig har identificeret. I den situation (D) møder du en kvindelig side af dig selv, der transportere to børn. Prøv at finde 3 - 4 egenskaber hos hende - hvordan tror du, hun er? Kan du kende selv at være sådan?

Du låner hendes måde at kommunikere på - d.v.s. at du prøver at få kontakt på en måde der ligner hendes måde. Du prøver at nærme dig din mands måde at være på. Så er I i dine svigerforældres hus - hvad står det for for dig? - Hvordan var stemningen her? Det viser noget om den stemning, du kommer i på dette tidspunkt i situationen (D). Her ud over bliver du utryg og du prøver forgæves at komme i kontakt med din mand/ hans egenskaber/ måde at handle på i dig selv. Du ser, at barnevognen er væltet - der er ikke længere tryghed og omsorg til de barnlige, sårbare sider af dig selv, som kvinden passede på i starten. Så her får du nogle hints igen til at identificere situationen (D) - det tyder på en situation, hvor du har været ret så utryg.

Så griber du dine svigerforældres telefon - du bruger deres måde at udtrykke dig på - og så får du kontakt til din mand (hans måde at gøre ting på). Men det resultere i, at den side af dig som kvinden står for angriber dig - du overfalder dig selv indefra måske med bebrejdelser, skyldfølelse eller lignende og derfor formår du ikke at beholde kontakten til din mands måde at være på.

Det lyder for mig, som at denne splid med dig selv er meget plagsom. Derfor synes jeg, det lyder som en god ide at arbejde videre med det, så du kan få noget ro indeni.

Venlig hilsen

Else

Else Baden-Jensen