Else Baden-Jensen
Else Baden-Jensen
Terapi
Kurser og foredragDrømmetydningTandlægeskrækitem2
Kurser og foredrag
TerapiTerapiElse Baden-Jensen
DrømmeTandlægeskræk
Terapi Århus

FIEBEE:

Hejsa - Jeg er en pige på 24 år, som for tiden har en del store forandringer i mit liv, som tit betyder meget tydelige og kraftige drømme og mareridt. I nat havde jeg et rigtig slemt mareridt, som jeg håber, I kan hjælpe mig med.

Men lidt om min situation for tiden : jeg er midt at skulle flytte fra min kæreste gennem 3 år. Jeg har fået ny lejlighed og har en del stress over at skulle ordne en masse ting med denne. Jeg droppede ud af mit studie for 8 måneder siden og har et deltidsjob, som jeg ikke er direkte tilfreds med. Jeg leder efter det helt rigtige job for tiden indenfor mit felt : marketing. Derudover er det i dag præcis 1 år siden min mor død af kræft.

Min drøm starter med at jeg er til en slags "reunion" sammen med alle de mennesker, som jeg har gået i skole med siden 1.klasse. Det hele har en lidt uhyggelig stemning over sig. Vi bor alle i en storby under denne "reunion" i et meget højt hus (virker som et sted i Asien eller USA). Men der sker en frygtelig naturkatastrofe (jordskælv agtig med et kraftigt sug gennem alle afløb) og den høje bygning falder sammen. Jeg er der under denne katastrofe, men der sker ikke noget med mig. Mange af mine skolekammerater bliver dræbt og jeg ser afrevne hænder i et badeværelsesafløb, et lig der ligger for enden af et skakt og bliver panisk.

Alle de andre af mine skolekammerater tager det hele meget roligt og vi mødes til en fællesspisning. Jeg derimod græder fuldstændig ukontrolleret og ryster over det. Jeg er rasende over, at de andre ikke kan forstår, hvorfor jeg er så ked af det over alle dem, som er døde så tragisk. I drømmen sker alt dette på 1 års dagen for min mors død.

Jeg bliver sendt til et supermarked med en liste over de døde, hvor listen skal scannes ind på supermarkedets scanner, for nærmest at "scanne dem ud". Folk i køen bag mig snakker om ulykken, som om det er sket for lang tid siden, men det er sket samme dag. Jeg græder stadig ukontrolleret.

Som behandling for min "sindssyge" (sådan bliver den opfattet af de andre i drømmen), bliver jeg sendt til en slags træhytte, som ligger højt oppe, hvor jeg skal være alene og blive "rask". I en hytte tæt ved, er alle de andre og en slags psykolog. Jeg bliver ekstrem panisk over at den samme katastrofe kan ske ved min hytte og græder ekstremt meget. Jeg vil væk derfra, men en kvinde (psykologen) stopper mig på vej væk, smågriner overbærende og siger at jeg skam ikke må tage afsted.

Og så vågner jeg. Jeg var utrolig ked af det og græd meget, da jeg vågnede.

Kan I hjælpe mig med at tyde drømmen? Jeg tror den betyder noget vigtigt, og jeg håber I vil hjælpe mig.

Med venlig hilsen

Fiebee

 

 

Drømmetydning

Kære Fiebee - Jeg tror at drømmen har noget at gøre med din sorg over din mors død. På årsdagen af dødsfald og andre voldsomme oplevelser kommer man ofte i kontakt med de ubearbejdede følelser knyttet til begivenheden.

Jeg tror også, at det du har mistet siden - kæreste, bolig, uddannelse - forstærker smerten. Jeg forestiller mig, at de sider af dig, der er de døde skolekammerater, er de sider, der er døde i forbindelse med dine tab det sidste år.

Den side, der kan mærke smerten, er rasende over ikke at blive taget alvorlig. Det tror jeg, du skal tage til efterretning og give dig tid og mulighed for at sørge - skrive følelsesladede breve til din mor og din ekskæreste, græde, tillade dig at være "sentimental" og fortvivlet - tale om det med nære venner.

Noget af dig opfatter dig som sindssyg, fordi du er så ked af det. Måske du kan ændre dit syn på din smerte - så tror jeg du har større mulighed for at komme igennem den og få din energi tilbage.

Held og lykke med det.

Venlig hilsen

Else

Else Baden-Jensen